Systemfrugt logo
 Forside  Nyheder  Produkter  Om System Frugt  Inspiration  Erhverv
Om System Frugt
System Frugt A/S indkøber, kvalitetskontrollerer og pakker tørrede frugter og bær, nødder, krydderier, frisk frugt og grønt samt visse kolonialvarer. Vores produkter sælges til forbrugerne gennem supermarkedskæder, fødevaregrossister og specialbutikker.

System Frugt A/S ønsker at være kendt for:

• At være den foretrukne leverandør af værdiskabende
løsninger og koncepter indenfor kategorierne ”tørrede
frugter og bær” samt ”nødder og kerner” til salaten
og ”det sundere mellemmåltid” i dagligvarebutikker
i Skandinavien.
• At tilbyde et spændende og aktuelt varesortiment
• At levere produkter af høj kvalitet
• At levere friskpakkede varer til tiden
• At minimere emballage-forbruget til gavn for miljøet

System Frugt A/S blev grundlagt i 1990 af Jørgen og Henning Danielsen, som startede med at pakke frisk frugt og grønt på bakker. I 1997 købte Jørgen Danielsen sin ældre brors andel og blev eneejer af System Frugt A/S.

I 2001 blev sortimentet udvidet med krydderier, tørrede frugter og bær, sunde snacks mm.

For at sikre vores kunder pålidelige leverancer af kvalitetsvarer etablerede vi i 2002 et produktionsselskab i Tyrkiet, System Multifood, som forarbejder og pakker soltørrede abrikoser, figner og tomater.

I 2003 blev sortimentet udvidet med en række forskellige kolonialvarer, så vi i dag også leverer et stort udvalg af kolonialprodukter til vore kunder, eksempelvis soltørrede tomater i oliemarinade og marinerede hvidløg.

I 2003 samlede vi System Frugts danske aktiviteter på Blomstervej 8 i Tilst ved Århus. Her råder vi over ca. 14.000 etagemeter.

Vi er 140 medarbejdere af 10 forskellige herkomster. Vi lægger vægt på og arbejder bevidst på at opbygge og vedligeholde en naturlig gensidig respekt på tværs af forskellige kulturer og vaner. Vi lægger også stor vægt på medarbejdernes trivsel. Bl.a. sørger vores egen kok for, at alle medarbejdere hver dag får en sund, velsmagende og varieret frokost.

System Frugt A/S prioriterer hensynet til miljøet højt. Vi pakker udelukkende i PVC-frie emballager og bruger kun PVC-fri film i vores produktion. Vi genbruger brugte frugt- og grøntkasser som yderemballage i vores daglige leverancer af friskpakket frugt & grønt til vores kunder.

System Frugt A/S
Blomstervej 8
8381 Tilst
Tlf.: 87 45 95 95
Fax: 87 45 95 96

Vi modtager gerne ris og ros. Send venligst dine kommentarer til: info@systemfrugt.dk

Print version